- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
169

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Udvist af Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169 UDVIST AF TYSKLAND
For dette Politi maatte jeg naturlig blive en Lækker-
bidsken. Man kunde her klædeligt fable orrt alt, netop
fordi der intet var.
Morgen og Aften afgav Værtinden Rapport i sit Spise-
kammer. Jeg faldt over Detektiver i min Gadedør.
Værtinden melede sin Kage. Hun paastod, at hun
havde opbevaret sin Husleje i Skurren i en Kommode
i min Stue. Denne Husleje var nu bortkommen.
— Jeg vidste jo selv, sagde hun til mig saa inderlig
mildt, at der ingen kom i mit Værelse.
— Hun vilde jo nødig indblande Politiet i Sagen
— Herren har saamæn nok — mer end nok ifor-
vejen . . .
Hendes Ansigtsudtryk malede i forstaaende Delta-
gelse a 1 1, hvad jeg sikkert „havde" :
— Men hun var en fattig Kone, der maatte ha’ sin
Husleje.
Jeg forstod det, hun maatte ha’ sin Husleje.
Den var tyve Gylden. Min Pung blev de Sedler
lettere.
Og et Par Dage efter afrejste jeg til Prag. Man havde
ment, jeg vilde være mindre generende i Provinsen.
Jeg lejede mig en Lejlighed i en Forstad, og om Lør-
dagen flyttede jeg ind om Aftenen. Søndag Morgen rin-
gede en Politikonstabel
:
Om jeg var Hr. den og den
:
Jo (nu kendte jeg Visen) jeg var Hr. den og den.
— Saa var her en Tilsigelse, sagde Manden.
Jeg tvivlede ikke paa det og tog mit Papir.
Jeg mødte efter Tilsigelsen. Endelig var jeg falden i
Hænderne paa et Par Embedsmænd, der kendte deres
Pligt og tog det alvorligt.
Her havde man ikke i Sinde at lade en Forbryder
dø i sin Synd.
Foreløbig lod man mig vente paa de Anklagedes
Bænk en Time. Jeg sad mellem tvende Gentlemen, der
var anholdt for Betleri. Da jeg endelig indlodes, forstod
jeg, at nu var jeg kommen til de Rette
:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free