Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Udvist af Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 170
Disse to Herrer var ikke Folk, som lod sig en Hem-
melighed gaa forbi. Dertil holdt de meget for meget af
Hemmeligheder. Og de var indsigtsfulde som Øvrig-
hedspersonerne i en Operette.
De behandlede mig, som var mig Galgen vis, og be-
gyndte med at paastaa, jeg havde forfalsket mit Pas.
Den øverste Embedsmand, der var meget rødnæset,
erklærede betydningsfuldt: at man kendte mig.
Jeg svarede spagfærdigt, at det lod til at være mere,
end jeg selv gjorde.
Den Øverste bad mig indstændigt spare min Vittig-
hed : man havde faaet sin Indberetning.
Jeg spurgte, hvad der stod i den Indberetning.
Den Øverste svarede kun : at Indberetningen var fra
Wien.
Han udtalte denne Stads Navn, som om jeg midt paa
Kårnthner-Ring havde dræbt en betydelig Kvotadel af
min ulykkelige Familie.
Jeg sagde, jeg forstod, den maatte være kommen fra
Wien.
Embedsmanden smilede og sagde med en stærk Be-
toning : Saa det forstaar De dog?
Den yngre Embedsmand indførte min Tilstaaelse i
en Protokol.
Jeg forstod, at jeg nu var fuldkommen fordægtig.
Jeg forsikrede imidlertid om min Uskyldighed.
— Min Herre, sagde Embedsmanden, man indbe-
retter ikke om uskyldige Personer.
— Vi kender Dem.
Den yngre Embedsmand antydede med et Nik, at
han idetmindste kendte mig indgaaende.
Men tydeligt var det, at om man kendte mig, kendte
man ikke Hemmeligheden. Og man vilde kende den.
Man skulde nok lære at kende den.
Man forhørte mig i syv Kvarter.
Da havde de tvende Herrer fyldt syv Foliosider med
Tilstaaelser, og man ansaa mig for en forhærdet For-
bryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
