- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
171

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Udvist af Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171 UDVIST AF TYSKLAND
Den ældre Herre sagde mig det i Ord, der intet lod
tilbage at ønske i Retning af det oprigtige. Og jeg gik,
mens han sagde
:
— At jeg skulde høre fra ham.
Jeg gjorde det: i otte Dage var der hver Morgen en
Politikonstabel ved min Dør.
Hveranden Dag modtog jeg Tilsigelser. De gule
Papirer, var kendte i hele Huset. Husbeboerne, det maa
jeg tilstaa, trængte ikke netop paa for at gøre mit Be-
kendtskab.
Det var midt i Højsommeren. Solen stegte Retsloka-
lerne. De tvende Embedsmænd svedte Blod af hellig og
ophidset Iver : Aldrig har Embedsmænd været grovere
i deres Mund.
En Dag modtog jeg Tilsigelse fra selve Politipræsidiet.
Jeg modtog nu alt, hvad der kom og hvad der traf sig,
uden Sindsbevægelser. Jeg var blevet vant til Skranken.
Jeg blev ført ind til en meget fornemt udseende
Gentlemen, der behandlede mig, som var jeg polsk
Jøde og falbød Gulvmaatter.
Man meddelte mig, at der paany var indløben en Ind-
beretning fra Wien.
Jeg svarede, at jeg kun ikke forstod, hvad der var at
indberette.
Han meldte barsk, at „der vilde ikke forekomme Ind-
beretninger, hvis jeg intet havde gjort."
Jeg spurgte træt- fortvivlet — for nu var det vel tu-
sinde Gang —: hvad var det da, jeg havde forbrudt.
Og Manden svarede : Hvis vi vidste det, Hr. Dings,
vilde vi vel ikke forhøre Dem.
Jeg sagde ikke til Manden, at han kørte i Ring. Jeg
sagde overhovedet ingenting. Det vilde have været
unyttigt. Men det er, kan jeg levende tænke mig, i
saadanne Øjeblikke, hvor anholdte Væsener opdigter
Forbrydelser for idetmindste at faa en Ende paa det.
Politipræfekten sendte mig bort efter at have anbe-
falet mig Forsigtighed.
løvrigt garnerede man Huset, hvor jeg boede, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free