Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - I Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175 / KRISTIANIA
færdigt ligger Gaderne hen. Købmand sladrer med Køb-
mand fra Dør til Dør og Svendene slikker Sol paa Sten-
trapperne. Ingen har travlt og ingen forstyrrer Roen.
Som i Provinsen synes man, at her maatte Dørene
kunne ruste paa deres Hængsler, og man vender sig
uvilkaarlig, naaren fremmed Mand gaar gennem Gaden.
Disse lange, endeløse Provinsgader, med Hovedstads-
gadens Dimensioner, folketomme, ubevægede, uforan-
derlige, kan momentvis virke som en intens, en dødende
Kedsomhed, som jeg intet andet Sted har truffet, og
som forklarer det meget Litteraturens Had til Kristiania.
Hjem til disse Gader vender Kristianias Indflyttere fra
Karl Johan. Og der falder Provinsens Middagshvile over
Byen. Midt paa Dagen og i den bedste Arbejdstid.
Thi Kristianiaboeren har bibeholdt sin gode, jævne
Spisetid fra Fjordbyerne og spiser til Middag Kl. tre
— senest; hvorpaa han blunder til Middag. Forretnings-
tiden hugger han ubekymret over ligesom Wieneren.
Boheme og Studenter og andre løse Fugle spiser paa
samme Tid hos Gravesens eller paa „Grand". EnTimes-
tid er der fuldt. Ikke en Stol at faa, ikke en Plads at
opdrive. Unge Folk og unge Ansigter. Og dog svært
stille. For Nordmænd taler ikke meget, naar de spiser.
Og naa’r de til Kaffen, spiller de Domino.
Men stopfuldt er der og Klirren af Service og Raab
paa Kelner — der maa raabes længe paa en norsk Kel-
ner — Strøm ud og Strøm ind.
Det varer en Timestid, som sagt, og i et Nu er der
tomt. Ingen By i Verden har det som Kristiania : at den
pludselig bliver borte. Bliver væk og borte, som slugte
den sig selv, i mindre end et Sekund, bare mens man
vender sig.
En Timestid ligger saa Vinterdage den hvide Karl
Johan, der er skøn som selve Newski, sneglitrende og
øde, til Aftenstrømmen begynder at bevæge sig frem
under Lygterne.
Lygterne, der tændes som oftest — kun ikke naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
