- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
176

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - I Kristiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 176
Almanakken melder Maaneskin. De Nætter hviler Nor-
ges Hovedstad i Maanelys eller i Mørke.
Det er ogsaa et Minde fra Fjordbyerne.
Kristiania Nybygger-Karakter gør, at den egentlig
ikke har noget „Publikum". F. Eks. i Theatret. Der er
naturligvis en hel Del kunstinteresserede Folk, som ser
alle Forestillinger.
Men der er intet Publikum, for hvem dette er deres
Theater, hvor de gaar for at nikke til hinanden og hilse
paa hinanden og sidde paa gamle Pladser, som er dem
kære, og studere andres Kjoler og selv være smukke
og befinde sig vel. Der er ingen Minder, som binder
dem til dette Hus og gør det til deres. Det er ikke
deres Skuespillere, som spiller for dem, og som de
glæder sig over at klappe til. Det er bare Aktørerne
ved Kristiania Theater.
Det slaar straks den Fremmede, naar han en Aften
kommer ind paa Tilskuerpladsen, at her sidder der en
tilfældig Mængde Mennesker, som ikke kender hin-
anden.
De er ikke Medlemmer af et Samfund. De er bare
Folk fra mange Huse, som nu iaften tilfældigvis har
købt Billet til samme Sted. De gaar her Aar efter Aar
i dette samme Theater og de bliver alligevel aldrig til
ét Publikum, fordi de kommer hver fra sin Kant, sin
Provins. ’
Ikke en Gang ved Første-Forestillingerne er det an-
derledes. Kristiania har intet Premiere-Publikum. I
København maa de Folk, der estimerer sig selv, være
med ved de store Forestillinger. De er nødt til det, fordi
de „tæller ikke" ellers.
Folk fra „Parkvejen" og „Inkognitogaden" derimod
kan særdeles godt vente med at se et Stykke til den
syvende Gang, det gaar — hvis de da overhovedet
ser det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free