Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Juleaften i det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189 EN JULEAFTEN I DET FREMMEDE
Glas og han bragte Flasker: vi maatte smage paa
Konduktørernes Vin.
— Ja, sagde Hausmeister, den er uforfalsket.
Han klinkede selv med:
— Min Datter faar den jo til Styrkelse, hver Gang
hun barsler, sagde han.
Vi lo — for første Gang — og tømte Glassene.
Maleren spilede Vat ud over Grenene og hængte
Glimmer over. Det saå lidt pauvert ud: Hvad Satan,
sagde Maleren, man ser ikke saa nøje ved Voksstabler.
Ret havde han.
Jeg vidste ikke, hvorfor; men Hausmeister vilde ab
solut have os ned i Kælderen. Vi maatte se Karperne,
sagde han, og Mutter havde ogsaa bagt.
Vi syntes, vi maatte vel derud, og vi fulgte med den
Gamle.
Nede i Kælderen havde Frau Hausmeister faaet Sy-
maskinerne til Krogs og et renskuret Bord ud midt paa
Gaden. Hun kogte og hun brasede, saa hun stod i en
Damp.
Hausmeister listede af og lukkede Døren bag sig.
— Ja, sagde Konen og lo med sit runde, gode An-
sigt : det er en Forandring . . . men man skal da fejre
Højtiden.
Det blev hun ved at tale om en rum Tid, til hun
pludselig sagde i en vred Tone
:
— Men Veith er en gammel Tosse ... og gik hen
og stak mig en Ti-Gyldenseddel i Fingrene — lige
med ét:
— For der skal vel ogsaa købes hos Kræmmeren,
sagde hun i den samme vrede Tone: og her har vi
ikke Tid.
— Nu maa De skynde Dem.
Vi gik begge hen og tog hende i Haanden.
— Ja, sagde hun geskæftig: jeg laver nu to Slags
Karpemad . . . saa De kan vælge ... for d e t er det
med de blaa . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
