Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Juleaften i det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 190
Hun blev ved med sine Fisk, og om andet vilde hun
ikke høre . . .
Vi gik tilbage op ad Trappen — med den bekomne
Seddel.
Det var begyndt at blive mørkt. Træet stod i Stuen
med det hvide Vat. Gamle Veith dækkede Bord.
Vi skulde ud at gøre Indkøb for Hausmeisterins ti
Gylden. Vi besluttede os til at tage Lys i Stedet for
Voksstablerne og mer Glimmer for at pynte lidt op paa
det meget Vat.
Vi købte forsigtigt som Fattigfolk, der i Pengepungen
har nær til Bunden.
— Da vi kom ud af Butikken, sagde Maleren:
— Hva’ Satan, Du, vi maa s’gu ogsaa gemme noget
. . . der er Dage efter denne ... og hvem véd, naar vi
faar Penge.
Det var vist den eneste Gang i sit Liv, Maleren
havde tænkt paa den Stund imorgen. Men disse Dage
havde jo ogsaa været drøje.
Jeg mente, vi maatte vel købe for alle Pengene for
Veiths Skyld : De var jo saa glade, som var det deres
eget Juletræ.
Da vi kom hjem, var det Mørkning.
Maleren begyndte at fortælle om Julen i sin Hjem-
stavn i Mark Brandenburg. Kl. fire Julemorgen blev
Børnene vækkede, og saa vandrede de til Kirke henad
Gaderne med store Vokslys i Hænderne.
— Hvor vi vogtede paa Lysene, at de ikke skulde
gaa ud, sagde han : og hvor varsomt vi gik og saa paa
Flammen med store og runde Øjne . . .
— Saa sang vi Julesalme, naar vi var naaet til
Kirken.
Han blev ved at fortælle om sit Hjem og sin Barn-
dom.
Jeg hørte vel kun halvt, men tænkte paa mit Hjem.
Maleren talte om Julen siden — siden, da han sad i
Berlin, fattig og ene
:
Han gik ud paa Gaden, sagde han, og stillede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
