Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Juleaften i det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 EN JULEAFTEN l DÉT FREMMEDE
Saa fortalte Maleren om andre Julens Dage og andre
Julens Fester.
Han fortalte om en Julefest i Munchen — en hedensk
Fest med rige og skønne Kvinder og Vin og Vid og et
kæmpemæssigt Rosentræ i Stedet for Gran.
Og han fortalte — i en Tone uden Sentimentalitet,
men maaske nok lidt vemodig — om den Ven, som
den Gang var Festernes Sjæl. Han var en Slags Digter
og var pludselig skudt frem i Munchen to og tyveaarig
og virkelysten. Han havde noget Talent og megen Energi.
Han havde en blød Røst og et sentimentalt Foredrag,
som klædte de Digte, han overalt læste op.
Der kom et Aar, hvor en hel By forkælede ham —
maaske kun fordi der i det Øjeblik ikke var nogen anden
at forkæle.
Det var et Aar som en Legende, saa fuld af Held og
Gunst . . . Han tog det, tror jeg, som noget, der saa
skulde være. Og egentlig var han ganske fordringsløs
og han delte ogsaa med en og anden.
Men Publikums Rus var kort, og dets Nag og dets
Ligegyldighed blev længere. Det gaar altid saadan, naar
et Publikum har ladet sig overrumple.
— Det var vaagnet nu, min Bedste, og det har aldrig
tilgivet Manden. Nu har han skrevet langt talentfuldere
Ting end den Gang — en Bog endogsaa, som jeg tror
er god . . . men udenfor Livet bliver han ved at staa.
— Og udenfor alle Foretagender. Det er, som de,
der fører Ordet, var bange for at brænde sig paa ham
eller blot paa hans Navn. Han kommer aldrig ind igen.
Der er ligesom slaaet Kreds, og han staar udenfor.
— Og ta’er han sig det nær? spurgte jeg.
— Nær ! sagde Maleren Nær og nær . . .
— Der var vel nok en Tid ... Nu tror jeg, han har
sat sig andre Maal — mere indvendige, om jeg saa
maa sige . . . Han, som Vittighedsbladene — de be-
skæftiger sig en og anden Gang med ham endnu; har
Du ikke lagt Mærke til, at de hakker endnu ihærdigt
i en „Genstand" ti Aar efter, at han har mistet al Ak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
