Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GYLDNE STAD
Skønne Stad, som Hradshin skærmer, en Stenkonge
med højt opløftet Haand — er vel nogen By saa
rig som Du, hvor Wallensteins Vaaben smuldrer over
Porten til de gamle Paladser, og et ungt Folk rejser
sig for i frit Liv at skabe sin Historie.
Herhen burde Malerne drage i Flokke.
Og alligevel — mon de kunde male disse Aftner,
naar Moldauen glider stille under de duftende Akazier
og Floden synes tyst at blunde hen under Tusmørkets
Kys, mens de store Støtter paa Nepomuks søndrede Bro
staar som den tavse Nattevagt af Sten?
Kunde de male „Lille-Sidens" Gaarde med Svaler
og Trapper og Gange og elendigt Menneskekryb, som
fødes her og dør i Mørke? Der er ikke andet Lys end
Skæret fra Overtroens hellige Lamper, hvorover dorske
Helgener stirrer paa Elenden med et sløvt Blik. Dybe
som Brønde er Gaardene. Selv Herrens Øje naaede
vist aldrig Bunden, og godt er det: for om det naaede
did, vilde den Alkærlige kun blive urolig i sin Himmel.
Men nu ser heller ikke han.
Og Slovaker og polske Jøder, som kom fra Rusland
paa deres Fod, og kroatisk Pak og Dalmater faar Lov at
husere her i Fred . . .
Eller hvem kan med Pensel og Farve give Sommer-
luften denne Tone — saa lys, saa fagert blaa, hvor al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
