Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Juleaften i det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 198
Jeg rev en Svovlstik og fik Lys tændt.
Forgyldningen paa de Veith’ske Kaffekopper skin-
nede. Det var Festkopperne med mange Inskriptioner.
Inde i Spisestuen var der lagt skærmende Tallerkener
over de mange Rester af Karperne. Jeg sagde til mig
selv : det bliver Karper igen imorgen.
Jeg vidste, Fru Veith vilde, at Levninger spistes op.
Ovre i Baghuset var der Bageri. Gennem Vinduerne
saå jeg Svendene, der arbejdede foran de lange Trug.
De holdt nok slet ingen Jul.
Men en By skal jo have Brød.
Næste Morgen arriverede Anvisningerne. De havde
virkelig siddet fast deroppe i Bjergpassene. Og saagar
til Maleren kom der Penge. Der var Kunstelskere, som
havde forbarmet sig over hans Zigeunere.
— Det er Sagen, sagde han: man skal s’gu vide at
vælge det passende Format.
Han samlede Anvisningerne til en Vifte og saå paa
dem.
— Véd Du, sagde han : naar man bare hænger i og
arbejder, saa det piber — saa kommer det dog altsam-
men alligevel.
— Undertiden lidt sent, sagde jeg.
Og vi lo begge.
Men vi spiste ude nogle Dage og lod Veiths om
Karperne og Konduktørernes Vin.
Saa utaknemmelig er nu en Gang Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
