Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 214
Fra øverst til nederst, fra Isse til Fod, ud og ind ser
hun paa hende — med et Blik, som vilde hun klæde
hende af midt for Publikums Øjne.
Da endelig kommer Spørgsmaalet med haansk Med-
lidenhed :
Das also sind die Reizungen, Lord Lester,
Die ungestraft kein Mann erblickt, daneben
Kein andres Weib sich wagen darf zu stellen
!
Og Leicester svarer.
Men næsten før han har svaret, skriger Elisabeth —
og der var ikke én, som ikke fornam Fornærmelsen
som et Slag i aabent Ansigt — som en Megære, udaf
Aars Nag og Forargelse, til denne Charlotte Wolter,
som var falmet, Schillers Ord
:
Furwahr! Der Ruhm war wohlfeil zu erlangen,
Es kostet nichts, die allgemeine Schonheit
Zu sein, als die gemeine sein fur alle.
Det var et Livs Opgør.
Men Charlotte Wolter blev ikke Svar skyldig. Under
Elisabeths Ord var et pludseligt Udtryk af Forbavselse
gledet over hendes Ansigt. Det veg for Haan.
Hun venter kun paa sin Scene.
Og da Elisabeth gik bøjet bort under Marias truende
Arm, da var det det udmærkede og sjældne Talent, som
sky bøjede bort fra Geniet.
Der var paa hine Aftner blandt Tilskuerne En, som
maatte berøres sært og særligt af denne Kamp.
Markisen af Strozzi, Kroaterinden.
Hun er sit stakkels Fædrelands første Kunstner. Nu
spillede hun som Gæst paa Czechernes Theater. Hun
var en stor Skuespillerinde — ægte, følende, med me-
gen Skaberevne — men fra et lille Land.
Af kunstnerisk Format omtrent som vore Damer bag
Sufflørkassen. Der vokser ikke Kæmpetræer i Smaa-
ballier.
Nu havde Markisen af Strozzi slaaet sig til Ro i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
