Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215 DEN GYLDNE STAD
Kroatien. Men det havde ikke altid været hendes Tanke.
Der var en Tid, hvor hun tænkte at bryde ud — og
hvor hun gjorde det.
Hun vilde rive sig løs, bort, ud i det store german-
ske Land. Hun rejste til Wien og lod sig prøve i „Burg".
De tre Regissører var forbavsede over hendes Talent.
Man var rede til at antage hende.
Men om Aftenen sad hun paa Tilskuerpladsen i
Burg. Hun saå Charlotte Wolter.
Og næste Morgen sendte hun Regissøren Bud, at
hun gav Afkald. Hun rejste hjem til sit Agram.
Hun havde maalt sin Evne med den andens . . .
Det var vel Formatet, den kloge Frue havde sam-
menlignet.
Hun tog hjem til sine Kroatere.
Jeg saå saa ofte paa hende under Wolter-Aftnerne i
Prag. Og jeg tænkte paa dem derhjemme og Smaalan-
des snævre Forbandelse.
Prag, du gyldne Stad, med en ilende Flod og Bjer-
ges altid rene Himmel, By med Nepomuks Bro og Bøh-
merkongers smuldrende Ligsten, med to Folkeslag og
en evig Kamp — hver, som kender Dig, elsker Dig.
Du gav et Menneske, der var ukendt og ene, Ar-
bejdsdage og Haab.
Og Du lærte en Fremmed, at hvert Menneske, selv
det fattigste, ejer ét: at vie sin Kærlighed — Fædre-
landet. Ejer ét at skænke sit Arbejde, selv det ringeste
— Fædrelandet.
Om Fædrelandskærlighed talte det stolte Hradshin,
Stenkongen over alt Bøhmens Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
