Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sulkowsky-Theatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 SULKOWSKY-THEATRET
Binder og den nye Carlos følges ad. Da de skal skil-
les, siger den lille Binder
:
— Wissen Sie, ich håbe Sie gern.
— Und ich Sie.
Og med et Haandtryk skilles de to Venner.
Næste Dag er der Prøve. Der er ivrig Feber over
alle.
Med Kongen og Posa har Professoren allerede læst
om Morgenen.
Han lader dem under denne Læsning deklamere og
regere saa dumt, de vil, indtil der endelig kommer et
Sted, hvor der kommer lidt Liv, eget Tonefald i det.
Dér slaar han ned som en Grib med sin Klo og rykker
saa Eleven tilbage til Begyndelsen.
— Hold det fast, hold det fast, hold det fast, siger
han hidsigt:
— Fangen Sie wieder an.
Og der begyndes forfra, og hver Gang Tonen paany
bliver ægte, atter forfra og atter forfra, for at holde
dette Tonefald fast.
Hele Undervisningen er kun en uophørlig Jagt „nach
dem eigenen Ton".
Er d e n funden og ligger fast blot i én Scene, siger
Professoren
:
— Godt — arbejd saa videre og sender den
Elev bort for at gaa til den næste.
— Min Ven, siger Professoren, jeg kan kun ét: føre
dem hjem til sig selv. Jeg kan hverken gøre dem klo-
gere eller større — de enkelte vel at mærke . . . Men
Helheden kan jeg skabe, naar de blot er Mennesker.
Professoren arriverer til Prøven, mens alle Elever
læser i Kulisserne i Munden paa hverandie som i en
Pogeskole.
Han er lille, hjulbenet, med en uhyre Næse. Et Par
Øjne har han med et Blik, der, naar det pludselig kastes
hen paa et Menneske, kan virke som Biddet af en Snog.
1 sin Ungdom spillede han Hamlet i Provinserne.
Han raaber, saasnart han er indenfor Døren, et:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
