Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlotte Wolter - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 292
— Hier lieg’ ich — Marcus —
Nein, Marcus nicht; ein Wesen, namenlos,
Geburtlos, wahllos, sinnlos, liegt vor dir
Und bittet dich um Leben oder Tod!
Saa højt som Såckkingen skal klage, saa højt som
Franz skal klage til Fru Adelheid.
Men Adelheid selv hører kun distrait, som lyttede
hun efter Lyden af andre Fodtrin — den fjerne Lykkes,
som aldrig kommer.
Disse Mænd er ikke mer Mændene for de Wolterske
Kvinders Elskov. De skal elske og smægte, men de
tør ikke berøre. De skal kun knæle foran de sæl-
somme Stenbilleder, isnende Elskerinder, som er blevet
Billeder af Foragten.
Et eneste Nu i Charlotte Wolters Adelheid malede
denne Udvikling:
Den stakkels Franz vilde bøje sig og kysse blot Spid-
sen af hendes Fingre. Saa berørte Adelheid ham min-
dre end en Kende med sin Vifte, som bortviftede hun
et Fnug — ikke noget levende — der tilfældigvis hav-
de rørt hendes Negl.
Franz veg ud, som var han blevet ramt af et Slag.
Men Adelheid blev staaende og smilede med en For-
tvivlets Smil.
IV
Talentets første Fjende er Kærligheden, der flyer det.
Dets anden Fjende er Døden, der er uovervindelig som
den første.
Talentet hader Døden med hundrede Levendes Had.
Thi det er Døden, som har sit Hammerslag beredt for
dets Virken; det er Døden, som lammer dets Hjerne,
der skabte; det er Døden, der lukker dets Læber og
dets Øje, der spejder.
Charlotte Wolter elsker da at male Døden og Døds-
angsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
