Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlotte Wolter - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293 CHARLOTTE WOLTER
Der er tragiske Skuespillere, som systematisk und-
gaar Dødsscener. En Josef Kainz’ Pessimisme synes saa
stor, at han i Døden smiler ad et Liv, der er saa tomt.
Booth gjorde, har man sagt mig, ligesaa kort Proces
med Døden. Han skulde, naar han døde, eje en egen
Rankhed over sin spænstige Krop, som gik han med
løftet Pande hen mod Dødens Port.
Charlotte Wolter derimod gør Dødsscenerne brede.
Hendes Kraft kæmper længe med Døden, og harm-
fuld svælger hun i sine egne Billeder af Dødens Angst.
Hendes andre Scenebilleder var i hendes sidste Aar
ofte blevet bloge. I Dødsscener koncentreredes til hen-
des allersidste Dag alt hendes kunstneriske Liv.
Det Dødsoptrin, som groft er blevet flikket til Goe-
thes „Gotz", var blevet Charlotte Wolters Triumf.
Adelheid er ene, og det er Nat. I Natdragt venter
hun Franz, Knøsen, som hun sendte ud for at dræbe
sin Husbond. Men han kommer ikke, Timerne gaar, og
han kommer ikke, skønt hun spejder.
Saa ser hun fra sit Vindu en Skygge over Bjerget
— en Skygge, der vokser. En Skygge, som ikke giver
Lyd af noget Fodtrin, men vokser.
Hun vil ikke se, men hun gemmer sig dog bag Gar-
dinet ... Jo, jo, den kommer nær — nærmere og nær.
Hun slynger sig ind i Gardinet, hun kaster sig ned
paa sit Gulv — men Skyggen maa hun se, den ræd-
selsfulde Skygge.
Hun falder atter paa Knæ, men Læberne finder in-
gen Bønner. Hænderne forbliver ikke foldede, men fam-
ler om den angstfyldte Luft . . . Hun vil se ham, vil se
ham igen . . . Men hun tør, hun kan ikke mer, der er
som en Vægt paa hendes Nakke
Saa kryber hun frem, kryber som paa blottede Knæ,
frem over Gulvet, til Vinduet og støtter Hagen paa den
kolde Karm og skriger
:
Han er der ikke mer — Skyggen, Skyggen.
Og hun springer op, hun har en Kats Lemmer. Op
vil hun, kalde alle sammen. Som de Dyr, der ser sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
