Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eleonora Duse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 316
den sidste og den yngste af dem. Ristori løftede sig
frem som den sidste og stolte Rest af Bourbon’ernes i
Grus faldne Tid. Sarah Bernhardt er et Kejserdømmets
Skud, kommet i Blomstring under Republikken. Men
Duse — og hun alene — er Budet fra Aarhundredets
Slutning. Derfor betager hun visse iblandt os dybest
og stærkere end nogen af de andre. Men af samme
Grund turde det vel være muligt, at hun — al sin
vidunderlige Fremstillingsgave til Trods — i sit Fædre-
land aldrig faar talt til „det store Publikum" og i
Fremmedland som hos os, ret beset, aldrig til en sær-
deles talrig Kreds. Thi til denne dybe og yderste Pessi-
misme uden Skrig og næsten uden Utaalmodighed
naa’r Mængden aldrig, og den fattes kun af de be-
tydelige.
Se blot til Sarah Bernhardt! Hvor næsten konvul-
sivisk hun beruser sig i Lykken, naar den er der;
hvor fortvivlet raser hun, naar den er brudt sønder.
Selvom hendes Trods mod Menneskeskæbnen ogsaa
ender i den blødende Pjerrots sidste Grimace, vil hen-
des Menneskeforagt dog endnu fravriste Livet dets
korte Nydelser. Tilværelsen synes hende endnu saa
meget værd, at hun kæmper for dens Lyst og jamrer
højt under dens Smerte. Men betragt Eleonora Duse.
Hun trodser sjældent i Kamp og kun Santuzza raser i
Smerte. De, som har forstaaet, kæmper
ikke. Thi til hvad Nytte kæmpe mod Lidelsens Selv-
følgelighed? De, som har forstaaet, skriger ikke. Thi til
hvad Gavn er Skrigene, som høres af ingen? Eleonora
Duses Fremstilling af Smerten er en sørgmodig, til Dø-
den sørgmodig Grunden over Smerten. Selv Santuzza.
Bondekvinden, grunder, lænet til Husets Mur, dumpt
og raadløst over sit eget Hjertes Liden, som hun ikke
fatter. Og hos Marguerite — som det engang er sket
med Magda — tier Hjertets, Organismens rent fysiske
Kval ret hastigt. Hun græder den ud, i en Krog. i en
stille Hulken. Men bag Panden sidder saa hendes Sorg:
en Tænkerindes træt-sorgfulde Tanker om det rastløst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
