Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eleonora Duse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 320
Fru Duse selv glemmer dem ikke. De to Roser er
hendes Vaaben, og de bliver næsten hendes Medspil-
lende. De er hendes Snøre og hendes Skjold. De
fremskynder Kurmageriet, og de standser det — de faar
en Rolle i Skuespillet. Det er netop det: de døde Ting.
som en Duse rører, de faar Roller. Moderens Portræt
paa Væggen i „Hjemmet" drages ved et eneste Blik
af Duse ind i Handlingen og forbliver der — som en
Forklaring.
Gør Eleonora Duse allerede Tingene til sine Med-
spillende, er det klart, at hun maa skabe sine levende
Partnere fuldt til sine Medvirkende. Duses Trup giver
— saasnart „Stjernen" er paa Scenen — intet Indtryk
af „Stjernekomedien". Kun naar Fru Duse er fra-
værende, betaler hendes Aktører undertiden Kedsomme-
ligheden eller Tarveligheden deres mærkbare Tribut.
Første Akt af „Hjemmet" var for øjensynligt ladet
interesseløst og plat i Stikken af det samme Instruktions-
geni, der i ^Cavaleria" havde gjort alt til Liv.
Hvor Instruktionen havde taget fat, lod sig tydeligt
fornemme. Det var i Sekunderne, før Eleonora Duse
selv kom, „den lille Søsters" Tale tog Fart, hendes
lidt hysteriske „Magda—Magda" lød kaldende og lok-
kende, Ordenes Strøm blev febrilske som en Forvent-
ningens aandeløse Ouverture. I den Tale lød allerede
Duses Røst som en Forberedelse — Minuttet før hun
selv kom og med Stjernen „Stjernekomedien" ophørte.
Thi fra det Øjeblik, hvor Fru Duse er paa Scenen,
lader hendes Instruktion hendes Medspillende leve,
fordi hun véd, at hendes egen Skikkelse kun kan faa
Liv i Sammenstød med andre Skikkelser, som lever.
Idet hun arbejder med sin Trup, arbejder hun for sig
selv. Er hun en Storhed som Fremstillerske, synes hun
ikke ringere som Instruktrice. Stemmernes Samstemt-
hed, Tempoets Skiften, Enkeltoptrinnenes skiftende
Stemning vækker Beundring. Men højest beundrer man,
hvor nøje hun, hvorom alt drejer sig. i hver Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
