Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 358
mede, alle de, som er enten Stræbere eller Borgere.
Deres Tanker er ham fremmede og deres Ord, naar de
taler. Deres Væsen og alt, hvad det udtrykker; deres
Maal, han begriber dem ikke; deres Veje, han véd ikke
at vandre dem; deres Hjerter og deres Sanser, deres
Meninger, deres Begreber og deres Haab, deres Drøm-
me, hvis de da drømmer; deres Domme, deres For-
nuft, som kun er Fornuftighed, hvis den er det; deres
Blods Løb; deres Smertes Grænser, deres Klages Lyd.
deres Glædes Mon, deres Latter det er ham
fremmed, ti Gange fremmed; og selv deres Taarer har
ikke samme Salt som hans Øjnes Taaarer.
Han har ikke samme Sjæl og ikke samme Øren, thi
hvad han hører, hører ikke de; ikke samme Øjne, thi
hans Pupiller fæstes ikke ved, hvad de ser. Han har
ikke samme Hænder, for, hvor hans Haand er udstrakt,
er deres knyttet. Ikke samme Røst og ikke det samme
Sprog.
Hjemløs gaar han og har ikke noget Tag . . .
Men han har Genboer, Naboer, Husboer: Fremmed
er han omgivet af Fremmede. Det er dette, som bliver
hans Nervers Pinsel. Selv forstaar han ikke og for-
bliver uforstaaet. Hvert hans Begreb løber Panden mod
de andres Begrebers Mur. Stukket og atter stunget bli-
ver alt hans Væsen kun et aabent Saar og en Vunde,
som aldrig faar Fred.
Indtil han, den ene blandt alle. pludselig føler sig
som — bliver den ene mod alle.
Den ene, som vil „give igen", øve Hævn, tage Hæv-
nen til dens sidste Draabe.
Thi hvis her skulde hævnes, blev ingen Grusomhed
for grusom.
Saaledes har Hævnlyst født Geniets dulgte Grum-
hed, der er uden Barmhjertighed og altid lever inderst
i dets Sjæl. Hans Godhed indhyller ham, men i dens
Kappes Ærme gemmes Dolken. Og pludseligt blinker
Staalet, i et Ord, et Tonefald, et Blik, der saarer, „de
andre" til Døden med et giftigt Rids . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
