Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359 JOSEF KAINZ
Josef Kainz’ Hamlet ejer denne Grumhed i Sindet.
Han aabenbarer den ved en Tone, i et Øjekast, som
faar os til at skælve, som var de os, han tugtede ved
en saa umaadelig Foragt.
Thi Foragt er hans meste Hævn.
Men har vi set Hævnens Staal, forsvinder det atter,
skjult i hans Kappes Fold, og Prins Hamlet er igen den
Godlidende. Og med et overbærende Smil gaar han vi-
dere og, trods alt, tror han halvt alle, fordi han helt
tror én: Ofelia, Polonius’ Datter.
Ofelia, som han elsker.
Eller — elsker han hende mon?
Det er ikke Hamlets Monologer, hans Ord om Liv
og Død; det er ikke hans Forhold til Dronningen, hans
Moder, ikke hans Forhold til en Stedfader, som myr-
dede hans Fader — det er ikke noget af alt det, som
er en Hamletfremstillings Maalestok. Hans Forhold til
Ofelia er Maalet. Her skål han vejes.
For hvert Menneske er hans Forhold til Elskoven
Skæbnen. Her vinder han eller falder. Men det er og-
saa Brystmaalet. Her aabenbares Styrke og Svaghed.
Men just i Elskoven, som er det Sidste og det
Eneste, øver Livet, der vil Betaling for alt, ofte sin
Hævn mod Geniet, saa fra dette Eneste og Sidste er
Geniet, der mægtede alt, magtløst lukket ude. Saadan
som Josef Kainz’ Hamlet er. Det aabenbares i Sam-
talen med Ofelia, i Sammenstødet med Ofelia. For
Kainz’ Hamlet er dette Sammenstød Begivenheden og
— Faldet.
„ — Jeg elskede Jer engang
"
„— Sandelig, min Prins, I bragte mig til at tro det."
„— I skulde ikke have troet mig Jeg el-
skede Jer ikke ..."
„Jeg elskede Jer engang — jeg elskede Jer ikke ..."
Og hvorfor? Hamlet véd det: Følelser kan ikke ind-
podes saaledes i Hamlets gamle Stamme, at „de ikke
beholder en Smag af Stammen".
Det er al Forklaringen i denne Hamlets Mund, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
