- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
364

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 364
gyldigt, som sagde han : „Nu sner det" — og ser distrait
ud af sit Vindu . . .
Hans Afsky er stivnet til en forfærdende „Ligeglad-
hed".
Men fra de andre vender han sig til sig selv, og da
strømmer hans Taarer, ikke af Medlidenhed med sig
selv, men af en ny Forfærdelse.
Thi dette er hans yderste Prøvelse, at han faar Vis-
hed for, at han er som de andre, just som de
andre eller endnu, endnu grimmere at se.
I disse Selvanklager, der stiger som Flammer og hær-
ger Selvillusionen som den tærende Ild, skuer Geniet
sig selv — og møder Medusa, den sidste Sandhed.
Nu ser han ogsaa det: at de første er hundredefold
de ringeste. At de stærkeste er de svageste. At de, som
vilde synde mindst, de bliver Synderes Syndere . . .
Denne Hamlet har set det, for han har set sit eget
Jeg. Og var han ikke falden for Laertes’ Klinge, var
han vel styrtet for sit eget Sværd.
Nu dør han — er Himlen dog naadig? — efter at
have fuldbragt sit Virke, som var Hævnen, for en an-
dens Haand.
Men døende slæber denne Hamlet sig op paa Tronen
og efter at have bedet, med en Bevægelse af sin Haand,
om Horatio vil trykke hans Øjne til, de Øjne, som intet
mer skal se — dør Prins Hamlet, oprejst i Tronens
Sæde, rankt oprejst i Geniets blodslagne Tronstol, der
var hans med Rette indtil Døden. Til dette Sæde blev
han født — her vil han dø som Kongen han er.
Saaledes lever og dør Josef Kainz som Hamlet og
har omfattet en Shakespeares Verden medens han
skænkede os den hele Sum af sit eget og Geniets
Væsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free