Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 366
betvinger hun os, paa den høje Alders Grænse, en sid-
ste Gang ved at kaste Kvindens Dragt og omhylle sig
med Prins Hamlets Kappe. Mme Bernhardt beherskede
en Epoke, fordi hun paa Theatret var Levendegørelsen
af dens herskende Aandsretning. Hun udspændte sin
Magt over Jordkredsen, fordi hun fandt Ligesindede over
hele Jordens Kreds.
Men Gabrielle Réjanes Rige, det forblev Paris. Og
saa helt og ganske er hun vokset af Paris’ Jord, at kun
hendes Søskende ganske og helt mægtede at forstaa
hende eller mere: genfandt sig selv i hende. Til Gen-
gæld fandt alle hendes Slægtninge i Fru Réjanes Kunst
sig selv igen, som man genfinder sit Billede i et Spejl,
hvis hemmelige Bund Venedigs Mestre blandede —
saa ligt et Billede og saa meget skønnere end enhver
Lighed. Og i snart tredive Aar forblev dette Billede
ligt — fordi det vekslede : Gabrielle Réjanes Kunst
rummer, mens Aarene skrider, Pariserindens hele Livs-
løb. Den skænker os, mens Tiden rinder og Réjane med
en Trofasthed, der kappes med hendes Klogskab, gen-
giver sin egen Udvikling, Pariserindens ganske Historie,
saaledes som en enkelts Kunst maaske ingensinde har
gengivet den.
Der findes i Tuileriernes Have en berømt og sælsom
Statue, foran hvilken den, som en Gang saa den, altid
standser paany : „Damen med Masken". En Kvinde, der,
nøgen, er blevet graa af Sols Brand og Sluds Væde. En
slank Gestalt, der i den oprakte Haand løfter en Maske
— en Tomme, en Kende fra sit Ansigt : Masken smiler.
Men bøjer man sig frem og ser man det blottede Ansigt,
da er Ansigtet Masken ganske ligt. Ja, Masken har
samme Ansigt. Men Kvindens egne Træk — de ser
dog anderledes ud : En led Smerte, en saa „færdig"
Fortvivlelse — aa, nej, ikke Fortvivlelse, for den kan
være stærk, nej, en træt-løbet Væmmen sig, en ulidelig
Kvalmen stivner disse Træk og trækker dem nedefter.
Maskens løjede Læber nød Vinen, Kvindens Læber
krympes under Bærmen . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
