Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367 GABRIELLE RÉJANE
Saadan er „Damen med Masken".
Og som den er, skulde den staa foran „Theåtre Ré-
jane" som en Vejviser og et Symbol. Thi hin Sorg,
Sorgen fra Tuileriernes Have, ligger og laa bag alle
Gabrielle Réjanes Smil. Hin Billedhugger har foreviget
hendes Væsen.
II
Jordens Lande lod Réjane forblive en Fremmed, hvem
de pligtskyldigst hædrede, naar hun kom og — gik. Det
skyldtes ikke blot hendes Kunsts Indhold. Selv dens
Form fjernede den fra dem, for hvem Paris ikke var
Hjemstavnen og Paris’ Sprog ikke Modersmaalet.
„Paris’ Sprog" — nej, det siger ikke nok. Paris’
Sprogtone maatte man kende og kende fortroligt for
helt at følge en Tale, hvis Bølgelinjer er saa umærke-
lige og hvis Hemmelighed er Antydningen og Under-
forstaaelsen. I denne Tale, hvor intet helt siges, er alt,
hvad der ikke siges, Strømmens tindrende Bund. Men
for blot at skimte denne Bund, maa man være en Med-
vider. Man maa mer end kende Paris’ Sprogfarve, dets
Sætningsbygning, dets Spørgeform, dets Form for Svar.
Aa, som to Tandhjul griber og slipper hinandens skar-
peste Tand, saa fast; som to opalbesatte Vifters Kanter
af Edderdun kan glide forbi hinanden og skilles, saa
blødt griber og glider i Paris’ Tale Ord og Tonefald,
som Hundredaar sleb, afslørede og tilslørede. Der findes
Krystaller, hvis Slibning er mat, saa mat som det bri-
stende Øje, og som dog straaler; der ejer alle Farver,
alle til det blodige Rødt, og dog ingen Farve har —
kun et skiftende Hvidt. De Krystaller ligner Paris’ Tale
og Réjanes. Det hemmelige Tonefaldets Spil maa man
kende for at kunne følge.
Og endnu mere end Talens Spil.
Selve det parisiske Væsen maa man have lært at
kende som den Sammensvorne kender det, som Fri-
mureren, i den højeste Grad, kender alle sin Loges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
