Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 384
med de glitrende og flygtende Kapricer, som Orientale-
ren, der vugger en Sommerfuglesværm paa sin Vifte.
Men Kapricerne indhyller ham og hende som et Nets
Knuder og et Nets Masker. Og i et Nu, et Sekund, med
en lynsnar Stønnen, et Fald over et eneste Ord. et
Tonefald af en Saarets Røst, et Blink i Øjet — er det
Triumf eller er det i Pine — trækker hun Nettet sam-
men og flyver videre i sin Sky af de urolige Sommer-
fugle. Et Blodsdyr, saa slankt og sart, et Blodsdyr i
Løb som en Dans. Men se hende : med de sitrende
Næsebor, Haanden op over det røde Haar, Haaret saa
stridigt som en Manke, skælver hun under sit eget Be-
gær, som Væddeløberen skælver under sin stønnende
Rytter. En Kat synes hun, saa myg og lind og blød, og
leger i korte Spring og rejser sig i et Sæt som i et Bur
Tigerinden, naar Vogteren er der med Føden. Og selve
Replikkernes Sang, der gennemstinges og flænges af
sære og hede, af raa og knurrende Lyd — Driftens
mørkere Lyd, Parringens Urlyd, et Nætternes Ekko,
mens Solen skinner.
Denne Underbund i Stemmen aabenbarer selve Livs-
bunden : Taler den om Lyst eller om Liden? Den fører
hjem — til selve Kilderne og Naturens Vilje.
Denne Stemme alene gør Kampen mellem Germaine
og Etienne til en Naturkamp. Dette er de to første
Mennesker, der kæmper den samme Dyrenes Kamp,
den, som ogsaa de sidste to Mennesker vil kæmpe.
Men bag Sommerfugleskyer „leges" der — som visse
Folkelag dækker deres forfærdende Afgudsbilleder bag
guldstukne Flor.
Men om hvor kort et Fantom kæmper de ikke.
Germaine véd det. Mens hendes Hænder stryger
hendes egen Lænd, græder hendes Blik. Thi hendes
Øjne saa det herlige Intet, som hedder alt Livet.
Og videre flagrer hun, styrter hun, til hun styrter:
„Hvilken Forbandelse at elske."
Men hos Gabrielle Réjanes Germaine véd man næppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
