Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387 GABRIELLE RÉJANE
En, der taler fra en Grav, som en Sønderhugget, der
aabner Øjnene og ser Vejen siger hun
:
— Hvad er Klokken?
Ikke mer. Kun de tre Ord. Og i de tre Ord malede
den Ulykkelige det, som er endnu frygteligere end Ad-
skillelsen — Fortsættelsen, Livets Fortsættelse, Dage-
nes Evighed, som venter dér bag den Dør, naar den
aabnes.
Fortsættelsen, hvor Helene skal leve og tale og aande
og smile og sidde til Bords og være smuk og høre,
mens hun intet hører, og det Hjerte skal slaa, som er
hørt op at slaa . . .
„Hvad er Klokken?"
Er det saa sent . . . ?
Og hun vil tage sin Kaabe og hun kan det ikke. Og
han vil hjælpe og hans Berøring smerter hende. Og
hun tager et Lommespejl frem og ser sit Ansigt, som
er dødt. Og hun fører Stiften med Rødt hen over sine
Læber, der er en Døds Læber for den Døde
skal leve.
Hun skal videre — videre mellem de Andre.
Om at male denne hjælpeløse Jammer, Fortsættel-
sens Jammer, er Gabrielle Réjane ene paa det moderne
Theater.
Paris har lært Pariserinden denne Lidelsens Lidelse.
Om et Minut, om to Minutter vil Helene atter sidde
dernede i sin Vogn, og hun vil smile til Tjeneren og
hun vil smile til sin Kusk og til en Veninde
Og med Tuilerihavens Maske paany trykket fast mod
sit Ansigt vil den Døde køre bort — videre for at leve.
VIII
Gabrielle Réjanes kunstneriske Bane tegnede sig som
et gennemlevet Liv — følgerigtigt og uden Brud. Og dog
findes der i denne af Livet selv smedede Udvikling til-
syneladende en Bryden bort fra den næsten lovmæssige
Vej : Fru Réjane spillede Nora.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
