Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393 GABRIELLE RÉJANE
XI
Men man glemmer kun de korte Øjeblikke sig selv.
Gabrielle Réjane fortsatte sit Liv eller det, som var
blevet hendes Liv.
Vi saå i „La Douloureuse", hvordan hun er blevet
mere øm end brændende, som Elskerinde tilbedende
og næsten moderlig.
Moderligheden vinder frem til Højsædet i hendes
Kunst, og Pariserindens Livsløb er til Ende.
Hun, som en Gang var alle Djævles Mester i de
hvirvlende Koketters Komedier, hun vil grunde et
„Mødrenes Theater", hvor Mama uden Angst kan sætte
sig med sine Døtre.
Gabrielle Réjane har gennemlevet hele Pariserindens
Liv. —
Men Livets ydre Omstændigheder tilintetgør under-
tiden selv vort Livs Konsekvens.
Theatret for „de unge Piger" lykkes ikke. Det brin-
ger endogsaa den Moder, som vilde grunde det, til Fal-
littens Rand.
Og Gabrielle Réjane maa paany tage sin Tilflugt til
Hr. Maurice Donnay eller til hans Efterfølgere. I deres
Skuespil maa hun vedblive at repetere — hvad der
ikke mer er hendes Liv.
Masken maa vedblive med at smile.
Men den er blevet slidt tynd, saa tynd, at vi bag den
skimter — Tuilerihavens dødtrætte Ansigt.
En Kvindes Ansigt . . .
Aa, nej, aa nej, en Direktrices, en Forretningsdriven-
des, der maa kæmpe — og smile.
Mens Pariserindens Kongerige, som hed Paris, glider
bort under hendes Fødder.
Hvad sagde jeg om Livet, der undertiden tilintetgør
selve Livets Konsekvens?
Her er det dog ikke sandt.
Thi Gabrielle Réjane, der var Scenens Pariserinde,
fuldkommer i Livet just Pariserindens yderste Kamp
:
Moderens Strid for sine Børn og deres Formue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
