- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
392

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 392
Det samme var Tilfældet med „Mme Sans-Gene".
Paa hint Tidspunkt var det Sardouske Drama det
eneste Stykke, som var skrevet for hende. Men da den
forfarne og listige Victorien Sardou skulde skrive et
Stykke for den Primadonna, som vilde afrunde sin For-
mue, greb han i Virkeligheden kun tilbage og skrev en
Libretto om hende — om hendes Ungdom.
Victorien Sardou greb tilbage, og han førte Gabrielle
Réjane i Kostume* hjem over Broerne, hjem til den ven-
stre Bred. Og Gabrielle Réjane rev Rollen til sig, som
man griber de Ungdomsminder, der bringer Lindring.
Ikke i det Fremmedes eller det Nyes Arme slyngede
hun sig, men i Fortidens og Erindringernes.
Victorien Sardou havde regnet rigtigt. Han vidste,
han, denne klogeste Kender af Publikums Nyrer og
Hjerte, hvad det var, som havde gjort den unge Réjane
til Herskerinden og Herren over Boulevardparisernes
Hjerter og Sind : hin Undertone fra Folket, som levede
i hende. Hint Minde om den første Elskerinde, som
sang i hendes Silkerobers Knitren, det havde alle Dage
været hendes Magt.
Disse Minder kostumerede han som Mme Sans-Géne.
Og Gabrielle Réjane skabte — i egne Minders for-
skønnende Skær — sin Kvinde af Folket, af det pari-
siske Folk
:
Den uforfærdede, den djærve, den værnende, den
forslagne, den brave, den trofaste, den frygtløse.
Det er da en Kammerat og en Hustru. Det er en
Elskerinde og en Ven. Det er da en Kvinde med Hjertet
paa rette Sted og Tungen spillende rapt mellem Tæn-
derne.
Det var endelig Paris, der ikke lukker Munden for
selve Bonaparte.
Det var endelig Pariserinden, løftet op paa en Sokkel.
Og Réjane?
Hun glemte, lykkelig, baade Maurice Donnay og La-
vedan og Porto-Riche og sig selv mens hun ud
skældte Kejseren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free