Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
ligt. Han var i Grunden slet ikke saa glad ved Grevens
Fortrolighed.
Greven rystede paa Hovedet. Hun vil ikke. — Jeg
kunde sige Dem det hele, burde maaske gøre det —
Greven afbrød.
Skram traadte et Skridt fremad, og Greven fulgte.
De gik ned gennem den høje Lindealle, for hvis Ende
Slottet laa mørkerødt i Solnedgangen.
Greven talte langsomt, ligesom om han gravede hvert
Ord frem.
Skylden er Helmuths. Jeg hader Helmuth. Hader
ham. Men jeg har taalt ham i lange Aar, fordi hun
vilde det, fordi hun ikke kunde undvære ham.
Efterhaanden er mit Had bleven koldt. Jeg holder af
Mennesker, af alle Mennesker, og jeg duer ikke til at hade.
Jeg har prøvet at forstaa, og jeg har arrangeret mig.
Det kan man. Jeg har i hvert Fald kunnet det og har
egentlig været ret lykkelig. Jeg forlanger ikke meget,
og jeg har jo-ellers mere, end jeg behøver. Jeg siger,
jeg holder af Mennesker, og alle Mennesker holder af
mig, det ser jeg jo daglig her paa Godset, hos
Naboerne — allevegne, Folk er saa gode og venlige mod
mig» — Polly ogsaa, De aner ikke, hvor hun er god og
kærlig imod mig. Og saa vil hun alligevel bort nu. —
Jeg forstaar ikke hvorfor.
Skram begyndte at forstaa, men han var for retlinet
en Natur til at dele sig. Han stod helt der, hvor han
stod, og han stod hos hende. Selvfølgelig var Grev
Henrik en prægtig Mand, et usædvanligt Menneske, maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
