Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141:
Hun afbrød. Og det Brev har De med?
Ja, sagde Skram.
Har De læst det? spurgte hun kort.
Skram kunde høre hendés Hjerte slaa — Hun
vidste, hvad der stod i Brevet.
Ja, sagde Skram. Det var min Pligt som
Embedsmand.
Deres Pligt at læse et Brev der ikke er rettet til
Dem? sagde hun.
En Selvmorders uafsendte Breve skal Øvrigheden
gøre sig bekendt med. Det er blot mit Ærinde at sige
Hr. Viffert, at Brevet ikke vil blive udleveret ham, før
jeg har sluttet Sagen.
Sigismund Viffert forstod aabenbart ikke Grevindens
Bevægelse. Han sad, som han plejede, og stirrede paa
hende. Hans smukke, regelmæssige Ansigt udtrykte
Sorg. Hun var nu lidt bleg men rolig og navnlig syntes
Skram, at hendes Mund var fast sluttet — uden Naade.
Han forstod ogsaa godt, at Fortiden var
uigenkaldelig forbi. Han. var ikke hendes Ven; han havde sagt
hende, at Vifferts Hemmelighed ikke vilde gaa i
Graven med den Døde men leve i ham. Og om det blev
Kamp, maatte han afgøre. Men saaledes vilde han
det, det var hans Natur imod at føre Kamp under
Venskabs Maske. Her gjaldt det haardt imod haardt.
Skulde han besejre hende, maatte han vinde en Sejr i
Kraft af sin større Styrke og sin gode Sag, hun lod sig
saa vist ikke overliste. Og nu var han naaet saa vidt,
at hun anede en Fare, fordi den Dødes Hemmelighed
levede endnu og var forvaret hos en Mand, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
