Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146:
I Gaar, sagde hun stille. Men i Dag er ikke i Gaar,
meget er ændret. Nu trænger jeg til Deres
Fortrolighed, til Deres Venskab, og nu taler jeg til Dem om det,
hvorom jeg i Gaar ikke vilde tale. Ja, jeg elsker ham.
Han er Livet, jeg ikke har levet i de Aar, der gik. Jeg
kiyngér mig til Livet, jeg vil det. Og De skal hjælpe
mig nu, da jeg er stedt i Nød!.
Hun greb hans Haand.
Skram, jeg spørger Dem ved vort Venskab — vil De
nægte at hjælpe mig? — Giv mig det Brev. Giv mig
det nu?
Har hun myrdet Viffert, spurgte Skram sig selv, og
hans Blik blev koldere og fastere ved dette Spørgsmaal.
Ds. Naade maa vise mig, at De vil min Fortrolighed,
sagde han. Og først naar jeg ser det, kan jeg svare.
Thi jeg maa vide, hvorledes jeg skal hjælpe, jeg maa
vide, om den Hjælp, De forlanger, er en saadan, at jeg
kan yde den. Og Brevet har jeg ikke Ret til at give
Dem.
Hendes Blik var kun bedrøvet. Hun saa paa Skram
og sagde stille:
Mændene er Egoister <— alle!
Saa tog hun Plads paa en af de store Sten uden om
Dyssen; hendes Haand legede med Blomsterne i
Mosset, og hun bevægede Foden ganske lidt, utaalmodigt,
syntes Skram. Men hun maatte tale først.
Saa saa hun op.
Hvad Tid forlod De ham i Aftes, Skram?
Henved Midnat, svarede Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
