Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Himlen førstaane ethvert Barn for en slig Mudcr; og fan
meget mere beundrede jeg hende, der sad her i Slæden li
geouer for mig, som, stjMt selv Værtinde, knnde rive sig
Ips fra de gladeste og mest aandrige Gjcester, for i Mulm
og MMe og midt i den strengeste Kulde at til en
slllldan Moders Grav! —
Slæden standsede først ved Indgangen til den den
gang nye Begravelsesplads udenfor Norrtull. Emilie ile
de derind, og jeg, med Broder Jean under Armen, fulgte
efter, saa godt det lod sig gjore. Snart standsede vi foran
en HK Mindesten af Marmor, om hvilken Mr slynget en
Krands af Evighedsblomster, fom i Løbet af den fidst fur
lobne Sommer var førskrevet fra Paris. Krandfen uar
ved Hjælp af en liden lernkjæde med Laas fastgjort til
Gitteret om Graven.
„Jean! fald paa Knce ved din Moders Grau!" ytrede
Emilie, idet hun kastede sig ned i den dybe Sne, helocn
de sin Pande op mod Marmorstenen. Broder Jean stod
dinglende og ytrede aldeles ingen Lyst til at fplge sin
Søsters Exempel. Jeg gav ham et lempeligt Puf, og nu
lån han også« paa fine Knce.
Nordenvinden peb ynkeligt gjennem de endnu den
gang spcede Trccers Grene, og med Vindens Piben blan
dede fig den bedende Emilies Suk og Hulken, medens
Broder Jean, der laa, sto’ttende for fig med Hænderne i
Sneen, knurrede og bandede. Efter en liden Stunds For
lM reiste Emilie sig op. Mannen, hvis Skin faldt paa
hendes Ansigt, viste mig nogle Taareperler, halutstivnede
af Kulden.
„Sina op, Jean, nu kjore vi hjem," udbrpd hun.
Jean førsagte nt reise sig, men forgjceues. Han for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
