Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Dernede var ikke meget for Farsoten at rydde
op i. Kun to smaa Landsbyer laa inde mellem
Bjergene, een paa hver Side af Aaen, som løber
midt igjennem Dalen, og som, saa lille den er,
alligevel danner Grændsen mellem et Kejserrige
og et Kongedømme. Landsbyen paa den højre
Side af Aaen hedder Store Gmain og tilhører
Østerrig; Husene paa den venstre Bred kaldes
Lille Gmain og ligge i Bayern. Men Landsmænd
og gode Venner ere de Par Hundrede Dalboer
alligevel. De kjende alle hinanden ved Navn,
mødes hver Dag i den fælles Kirke i Store Gmain
og samles tilsidst alle til Hvile inde paa
Kirkegaarden hinsides Aaen.
Paa den Tid, vor Historie melder om, var
der kun altfor mange, som Slag i Slag flyttede
over Aaen og tog" Bolig paa østerrigsk Grund
Side om Side under Jorden rundt 0111
Mariakirken i Store Gmain. Fra tidlig Morgen til
sildig Aften ringede Dødsklokken i Taarnet, til
den en Dag pludselig forstummede. Klokkeren
havde ringet Præsten til Graven og var derpaa
selv gaaet til Sengs for ikke mere at staa op
igjen. Da nu Kirkeklokken tav, som 0111 ogsaa
den var død, tog Skrækken Magt over de sidste
Tilbageblevne. Alt, hvad der endnu ikke var
ramt af Sygen, flygtede bort, 0111 bag Højstauffen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
