Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
I Store og Lille Gmain stod Huse og Gaarde
tomme. Kun to af Indbyggerne vare blevne
tilbage. Den ene var Jægeren Hans, der havde
skudt Stenbukken. Alle sine Slægtninge havde
han mistet og sad nu ene paa sin Gaard. Til
Gaarden hørte et smukt Stykke Eng; det syntes
han dog, at han vilde have slaaet og Høet deraf
bragt i Hus, inden Touren kom til ham at dø.
Den anden var en stakkels gammel enbenet
Mand; han havde sine gode Grunde til at blive.
»Da Soten begyndte,« fortalte han Jægeren,
da de ved Aftenstid sad ved en Kande Vin, »saae
jeg Døden og hans Kone, Pesten, komme gaaende
langs Aaen med hinanden under Armen. Døden
bar en Le paa Skulderen og Pesten en Rive,
men i Riven manglede der en Tand. Det
betyder, at een gaar fri. Den ene bliver jeg! Pas
paa, hvad jeg siger, Hans! Nu har jeg været
med i syv Slag og er kommet levende fra dem
alle; saa var det da ogsaa en Skam, om jeg skulde
ligge og dø Straadød.«
Det gjorde han heller ikke, thi da han ud
paa Natten skiltes fra sin Vært og vilde gaa
hjem, faldt han fra Gangbrædtet ud i Aaen og
druknede. Nu var Hans det eneste levende
Menneske i Dalen.
Mark og Skov, og hvad deri løber, kryber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
