Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
eller flyver, led ikke under den Plage, som havde
ramt Egnen. Frugttræernes blegrøde
Blomsterpragt stod fejrere end nogen Sinde, Hveden skjød
i Højden, og over Kornmarkerne sang de stigende
Lærker deres Sange, Vildtet paa Bjergene frydede
sig over den mennesketomme Ensomhed;
Bjergharen fik sin lysegraa Vinterdragt paa og besøgte
sine langørede Fættere i Dalen, som bød til
Gilde paa Bøndernes Kaal, og de herreløse Geder
klattrede tilvejrs paa Klipperne for at se, hvad
Gemserne deroppe havde at leve af. Det var et
Liv som i Paradis.
Paa Engen hos Jægerhans stod Blomsterne
tæt i Stimmel og kiggede hverandre over Hovedet
som Landsbyfolk ved et Fjællebodstheater; hen
over de brogede Blomsterhoveder flagrede hvide
og gule Sommerfugle. Men Ejermanden til al
den Herlighed maalte i sin Ensomhed Engen
med et langt Øjekast og tænkte: »Havde jeg blot
det Stykke Græs slaaet og Høet vel bjerget!«
Næste Morgen stod han paa den sidste
Skraa-ning af Untersbjerget, hvor hans Jordlod begyndte,
og svang Leen; Kræfter havde han for to, men
alligevel var han ikke kommet langt med
Arbejdet, før Solen viste Middag og han begyndte
at blive træt i Armene. Desuden havde
Stauffen-bjerget derovre taget sin store Skyhat paa; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
