Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Da styrtede midt i Glæden Jægerhans frem
bag en Busk; Øjnene stode stive i Hovedet paa
ham af Vrede. »Fordømte Hex!« raabte han
»skal Du ogsaa ødelægge mig Børnene med dine
Djævlekunster!« Og hans knyttede Haand faldt
tungt ned over Hustruens Skulder.
Børnene skreg af Angst, den lille Gemse
smuttede hort, men Bjergfruen kastede sig 0111
Halsen paa sin Husbond og kyssede ham i Hast
endnu en Gang: »Græd ikke for mig, jeg kan
ikke blive!« Dermed strakte hun begge Hænderne
ud over Hovedet paa hver af sine Smaapiger,
svang sig op paa den store Ørn og var i samme
Øjeblik forsvundet. Langt, langt ude som en
lille lysende Plet blev Sagnsynet borte bag
Høj-thronen paa Untersberg.
En Tid lang stod Hans sandsesløs og maalløs
og stirrede efter sin Hustru. Da gik det op for
ham, hvad han havde forbrudt, og hvem han
havde tabt. Han kastede sig ned paa Jorden
forbandede sig selv, rev sig i Haaret og teede
sig som en Rasende. Og Børnene græd endnu
højere end han; de flygtede rædde for deres
egen Fader, da han endelig kom saa meget til sig
selv, at han vilde tage dem ved Haanden og føre
dem ind i Huset. Kun med Møje fik den gamle
Husholderske dem lokket tilbage og bragt til Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
