Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
lænede sig saa længe, til hans Øjne lukkede sig
i Blund.
Men da han vaagnede igjen, var det aarle
Morgen; han laa paa Skraaningen over Engen
mellem blomstrende Lindetræer med Hovedet
lænet op mod Græsbænken under det store Kors,
hvor han første Gang havde seet Anna knæle for
den Konge, paa Guldglorien omkring hvis Hoved
stod at læse: Lovet være Gud, som løser al
vor Vaande.
Ved et af Træerne laa en lille hvid Sko;
Skoen var traadt itu, og røde Blodspor skinnede
igjennem den. Hans kjendte godt den lille hvide
Sko; han tænkte paa den Fod, som for hans
Skyld havde traadt sig tilblods, og paa de bløde
Arme, der hele den lange Nat havde baaret ham
som et sovende Barn over Klipper og Afgrunde
hen til et Sted, hvor der var trygt og farefrit at
hvile. Nu forstod han, at hun elskede ham
endnu og gjerne vilde være bleven hos ham, om
hun havde kunnet. Han tog den lille blodige
Sko, bar den hjem og gjemte den i Glasskabet
mellem Helgenbillederne. Og han græd i Stilhed
for sin tabte Skat men søgte hende ikke mere
deroppe. Ellers maatte hun jo træde sine Fødder
tilblods igjen, hun, som til Løn for al sin Kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
