Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Syttendemai-Prolog (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Den taale vil end de, der som et Hegn
Omfrede, skj·ærme Landets Folkeliv—,
. Lig Fjeldets Mure om de dybe-Dale.
Fribaarne Sønner har den stedse fostret:
J Dvbet af hver ægte Nordmands Bryst,
J hver en ædel Kvindes Barm der strømmer
Et Livsenspust fra Evighedens Land;
En Frihedsgnist fra Aanders høie Verden
Er dalet ned i hvert et nordisk Hjærte,
Optændende en hellig Alterild,
Hvis hede Flammer rosenfarve Kinden,
Saaofte Norges Frihed vorder nævnt.
Og denne Aand, der hvisker i vort Indre
Om Folkefriheds Værd og høie Lyst,
Har alt fra Jordens første Morgenstund
Afspeilet sig i Norriges Natur. "
Hør Stormens dybe, alvorsfulde Susenl
Den kjender ikke Lænker eller Baand,
Men iler muntert over lave Strande
Og flyver vildt om Fjeldets høie Tind;
Dens Frihedshymne var den Vuggesang,
Der toned wfor os fra vor spæde Barndom.
Se, Bølgen ruller trindt om Norges Kyst
Og hæver freidigen de stærke Arme
Mod hver en Hindring, som den støder paa!
Aartusinder den bruste saa om Stranden,
Og stedse lige kraftig, frihedssindet,
Den blunder kun et Øieblik iblandt
For atter dobbelt stærk at røre sig.
Se Elven hist, der strømmer gjennem Dalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
