Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Syttendemai-Prolog (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Hvadheller ned sfra Fjeldets Klippevæg!
Den bryder —kjæk sin Lodebane frem «
Og hviler først iHavets Moderskjodz
Indsnores den i Jsens kolde Pantser,
Den taaler det, mens Vinternatten strider,
Og slumrer-lidt, men lever dog ilonz .
Thi neppe kalde Vaarens Morgenklokker,
For Elven svulmer høit af Foraarsfryd,
Jsondersprwnger Lænken om sin Barm
Og dandser let og fri igjennem Dalen,
Og vander Blomsterne, der maatte do,
Hvis ikke Bækken, Floden havde Frihed.
Se, Fuglen hæver sig paa lette Vinger
Langt op fra Jordens lave, snevre Grændse
Imod det blaa, det lyse Himmelhvælv!
Den stærke Kongeorn er det ei nok .
At kunne flagre rolig gjennem Dalen,
Den stævner op mod Fjeldets Kjæmpetind
For frit at overskue Dal og Fjeld
Og bade sig i Luftens friske Bølger.
Kort sagt: J Luft, i Hav, i Dal, paa Fjeld
Er Frihedsskrivten uudslettelig.
Ja, soleklart, for hver en Nordmands Øie
Naturen ristet har med store Runer
J Klippestiil et herligt Himmelbrev,
Som vidner høit med Aanden i vort Indre,
At her er ægte Friheds Odelsgrnnd.
Om Folkets Daad og Færd i svundne Tider
Fortæller klarlig Nordens høie Sagaz
Den lærer, at de herlige Bedrivter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
