Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Syttendemai-Prolog (1849) - Syttendemai-Sange (1847—49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Men hvergang Vaaren jubler os imøde,
Og Maiens Harpetoner klinge født,
Vi prise høit dens Frihed ’og dens Liv,
Og takke Himlen for vor Frihedsfestl
Syttendemai-Sange.
’ « 1.
Mel. Hvor herligt er mit Fødeland.
Da Norges gamle Frihedsaand
J Seklers Nat laa lænkebunden,
Da oprandt Foraarsmorgenstnnden,
Som splittede de mørke Baand.
En Kjæmperøst fra Eidsvolds Sale
Jgjennembruste Norges Dale;
Det var et Vift af Nordens Aand,
- Og Nornen vinked med sin Haand.
. Hvergang ved Vaarens Aandepust
At Alnaturen igjenfodes,
Nordmandens Frihedssind op-glødes,
Og Hjærtet banker frydberust.—
Til virksom Færd i Landets Dale,
Til kraftig Daad, frimodig Tale
Opflammes han ved Skjaldesang,
Ved Harpespil og Bægerklang.
, Og Nordmaends fælles Løer er:
«Det gamle Norge er vor Moder,
Hver ægte Nordmand jo vor Broder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>