Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Syttendemai-Prolog (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54—
Som Norge oved i sin Ungdomstid: »
Hoihjcertet Kamp for Fædreland og Ære, ,
For arvet Frihed og for evigt Liv,
Udsprang og næredes af Frihedsaanden.
Da denne kjølnede, og Folkelivet
Judslumrede i Seklers Vinterdvale,
Var det forbi med Norges gamle Stordaadz
Smaasindet Virksomhed og søvnig Syslen
Erstatted daarlig Nordens Kjeempeaand
Thi en og anden blegguul Nordlysflamme
Og enkelt Stjerneskud fordrev ei Mørket:
Og Fjeldets evigfriske Vintergrønt
Frembragte vel ei Vaar, men varsled dog
Om Foraar, om Opstandelse og Liv.
Og se, den kom, den Aandens fagre Vaar
Med Morgenstjerner og med Morgenrøde,
Med liflig Fuglesang og Nytaarsnyz
Den kom med Sol og søde Blomsterdufte
Og kysfed med sin Straale Norges Land.
Da vaagned Frihedsaanden af sin Dvale
Og kaldte Folket as dets dybe Slummer;
Og herlig tindred Nordens høie Stjerne
Og peged paa den halvforglemte Skat
Fra svundne Tiders minderige Dage.
Ei nogen Vaar hos os var mere skjøn
End den, der Norges Frihedsaand gjenfodte,
Og gjorde herligen til Liv og Sandhed
Dets Barndoms foraarslyse Morgendromme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
