Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Altformeget tog Overhaandl
Falskheds og Bitterheds Midgardsorm (29)
Gjorde sin Edderstwm sukkersødz
Fædrelandskjcerligheds Flamme rød
Kvaltes hos Mange af Taage og Storm!
Ørneblilket fra høien Fjeld
Spotted man dristig paa Tue lav!
Broderkjcerligheds levende Veeld
Sagtned og slugtes af Selvheds Grav!
Døvet hos Mange er Blodets Røst,
Halvdødt er Livet og Hjærtet koldt;
Folkeligheden, i Baand og Bolt,
Sukker og ønsker at blive forløst!
Ja, der er Slummer i Norriges Land,
Livet er Mange alene en Drøm;
Sogning har Skummet paa Tidens Strøm,
Glemt vorder Palmen paa Evigheds Strand!
Dog — er end Livet indslumretlog mat,
Dødt dog i Norden det endnu ei er:
Selv i den dunkleste Midvinternat
Flammer jo mægtige Nordlysskjaer;
Jsen og Kulden er aldrig saa haard,
Liv sig jo rører bag snedcelket Fjeld,
Vintergrønt dufter, og Kildevaeld
Sprudler i Norriges Urtegaard.
Tidens Koldhjaertighed, Fremmedes Tant
Drcebte dog ikke alt aandeligt Liv;
Endnu, skjønt halvdød’ som bævrende Siv,
Findes dog Kjærligheds-Roser iblandt.
Blev det end Møde at haane, som Kam, (30)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
