Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Fædrenes Feilen og Mangel og Brøst,
Gjore sin kjærlige Moder Skam,
Derpaa bele hendes hulkende Røst, ———
Norge, vor Moder, har mangenen Søn
Trofast og from som den kjærlige Sem. f
Hjærter fuldmange end sukke ilon,
Banke for Himlen og Fædrenes Hjem,
Ønske, at Taage og Kulde maa fly,
Længes mod Vaaren, mod Lys og Liv,
Haabe, at Aandens almægtige »Bliv«
Engang vil føde vor Moder paany.
Ja, det er Trøsten, som lindred min Nod,
Olien, som svaled min smægtende Sjel,
Salved mit Øie, naar Taaren flød
Brændende hed for mit Fædrelands Vel.
Savned jeg den, da faldt Harpen af Haand,
Ligge den maatte, til Strængene sprang;
Stoled jeg ikke paa Nordens Aand,
Aldrig min Tunge jeg rorte til Sang.
Vidste jeg ikke, det norske Fjeld
End ifra Oldtidens dunkle Nat
Gjemmer heel mangen en kostelig Skat,
Mangt et levende Kildevældz
Trode jeg ikke, at Norden er rig
Mere end Syden paa aandeligt Guld:
Harpen fortvivlet jeg lagde i Muld,
Græd mig ihjel ved vor Moders Lig. ·
Men da- jeg tror, hun kan reddes endnu,
Harpen jeg slaar for mit elskede Nord,
Slaar den med Taarer og Vemod iHn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
