Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Mægter at bøie mig skjælvende Siv!
Fædrenelandet og Sandheden selv
Krav har paa Hjeertet og hele vort Liv.
Hvad vilsdet sige, om Verdens Storm
Knækker et usselt, et bævende Rorl
Løgnens og Falskhedens Midgardsorm
Faar dog ei skue, at Sandheden dor;
Den er, i Pagt med det levende Ord,
Evig den samme idag som igaar;
«Stedse urokket den seierrig staar,
Selv naar dens Redskaber synke til Jord.
Derfor, J Brødre, som elske, forstaa
Harpens vemodige Tonesprog,
Aanden at løse jeg stiler paa,
Aanden og Livet i Sagas Bog.
Kjærlighed, Sandhed i Sammenhæng,
Begge forenet i Menneskets Bryst,
Se, det er Skjaldenes høieste Lyst,
Ønsket, som bor i den brusende Stræng
Det er min brændende Længsel, mit Haab,
Haab, som ei falmer, mens Granen er grøn,
Det er mit Hjcertes den varmeste Bon,
Det er mit høie, mit varslende Raab.
Er jeg ei skaaren for Tungebaand,
Glødende Funker dog bo i mit Bryst; —-
Derfor, J Sønner af Nordens Aand,
Marker min Tale, og hører min Røst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
