Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 C
Hun fra sin tidlige Barndom har blødt.—
Lære de ei i sin Moders Favn ·
Kjærlig som Brødre at elskes igjen,
Bod de ei finde for Tidens Savn,
Aldrig Tilfredshed i Længselen.
Røres de ikke ved Fædrenes Daad,
Jle som disse mod Løgnen i Kamp,
Briste ved Blikket paa Tiden i Graad,
Bortblcese fremmed og kvcelende Damp, ——— »
O, da Farvel med vort Folk og vort Land!
Noral da ncer er din yderste Dag; —
Vil du kun seile langs Døgnets Strand,
Snarlig du vorder et aandeligt Vrag.
Derfor, J Sønner af Nordens Aand,
Mærker min Tale, og hører min Røst!
Ræk mig som Brødre en kjærlig Haand,
Lad mig ei savne den eneste Trosti
Blændes mit Øie, forvildes min Fod,
Viis mig da Sandhedens hellige Stil
Frister til Dorskhed mig Kjød og Blod,
Staa mig i Kampen for Sandheden bi!
Den kun jeg søger, og seirer blot den,
Gjerne jeg Arme maa synke i Stovz
— Lad mig kun falde som visnet Lov,
Falde som Sandheds og Norriges Ven.
Sønner af dem vil ei spotte mit Ord,
Knuse vort ældgamle Kjærlighedsspeil,
Selv om jeg slynges udmattet til Jord,
Selv om de tro, at mit Øie tog feil.
Hvad vil det sige, om Tidens Elv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
