Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Foraarsmorgenen (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Foraarsmorgenen.
Bleg forsvinder Nattens Stjernevrimmel,
Sølverlampehceren underfuld;
Solen lueralt paa Østens»Himmel,
Klæder Jordens Kreds i Straaleguld.
Vintrens Sølvslot kneiste nys i Norden,
Smykt med Jistapspire under Sky;
Brat dog Solen styrted det til Jorden,
Kaldte Haabets Tempel frem paany.
Lys og deilig smiler Foraarsdagen, —
Vintrens Tid var Nordens Nattero,
Sneens Ligsvob kun et Hvilelagen,
Mellem Høst og Vaar en Sølverbro.
Lost er Jorden as sit kolde Feengsel,
Alt Naturens Vinterlcenker brast;’
Hver en Skabning smelter hen i Længsel,
Vender sig mod Himmelen ihast.
Vaarens glødende og blanke Pile
Elvens Vinterpantser gjfennembrodz
Skummende dens friske Bølger ile
Livligglad mod Havets Moderskjod.
Og, mens Fossens Skumlaviner suse
Dybt som Orglets stærke Tonehav,
Lifligt Bækkens Sølverstrænge bruse
Jublende ved Vinterkjcempens Grav.
Mellem Klipper reder Blomstersenge
Flora (46) alt med broget Farvepragt,
. s,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
