Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Foraarsmorgenen (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Klæder Dalens nys saa golde Enge
Hoitidsfuldt i Vaarens Brudedragt.
Jorden sværmer,vild i Elfkovsdromme,
Hviler sodt i Himlens milde Favn,
Kysses omt af Luftens Rosenstromme,
Aner Himmelglæde uden Navn. ,
Skovens nøgne Kjæmpestammer grønnes,
Lund-en staar med Hvælvingstag af Lov.
Alnaturen frydes og forstjonnes;
Liv gaar frem af himmelkysset Stod.
Blomsterkaaben bredes over Jorden
Gron og himmelblaa og liliehvid,
Rosenrod og guul, —- snart pranger Norden
Skjon som Sydem smilende og blid.
Hist i Træets Grene nynner Luften
Blidelig sin fagre Æolssang, (47)
Bærer hid paa brede Vinger Duften
Fra den grønne, blomstersmykte Vang.
Zefyrs (48) milde Harpetoner bruse
J en himmelsk Harmoni om Fjeld,
Og dens Englevinger sagte kruse
Havets blaaligblanke Solverspeil.
Dyreskaren lober over Marken,
Fryder sig i Solens Foraarsglands;
Fisken spræller lystelig i Parken,
Orren træder fro sin Springedandsz
Bien suger Saft af Vaarens Blommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
