Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Naturskjønhed (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Lysglimre paa morkeblaa Grund,
Som var det en himmelsk Hærskare,
Der stod omkring Jorden paa Bagt,
Gudsenglene selv
cSerafer — de gyldne, Keruber —- de hvide,)
Der blikked i straalende Dragt
Saa inderlig blide .
Fra Himmelen ned
Med Herrens livsalige Fred
Til Alle, som stride og lide!
Hvor deiligt er Havet,
Naar Kvællingens Arm
lOmslvngen saa blod,
Dets sagtelig bolgende Barm,
Der funkler som Ravetl (55)
Naar langsomt og stille
Solvvoverne trille
J venlige Favntag mod drømmende Strand,
Og nynne en Vuggesang sod
Om Kysten, og surre og spille!
Hvor skjønt, naar dets glattede Skjold
Af blaaliggront Vand
Fremstiller et Billed af Himmelens Sale, —
Naar Stjerner og Maanen saa bold
Sig tindrende male
J Havfladens Speil,
Mens Snekkernes snehvide Seil
Er’ sunkne i dodsstille Dvale!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
