Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Sommernatten (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Om Solen, dersdaled
Bag Havspeilets Vover
Men hæved sig over
Dem, trods alle Baand, —-
Er lignelsesviis en Forklaring
Af Menneskets sidste Erfaring
Se, Livsrosen blegner,"
Som før stod san rødt
Hvor hurtig den segner!
Jo mere jo længer
Mod Jorden den hænger,
—- Ak, snart er den død!
Alt aabner for Støvet sig Graven
- Derhenne i Dødningehaven.
Lad Blodet kun isne
J Dødsnattens Stund!
Lad Legemet visne
Af brændende Smerte,
Og fryse mit Hjærte
Til dybeste Bund!
Lad meer ei det sprudle og banke,
·Ei føde en Mening, en Tanke!
Lad Øiet kun lukkes
— Ogbriste i Død,
Dets Flammelys slukkes
Lig Solen i Havet,
Ja, vorde begravet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
