Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Sommernatten (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
J Jorddybets Skjød, — ·
Dog aldrig skal Mørket sig sprede
Fuldkommen kring Gravhulens Rede!
Lad Graven mig sluge
Saa øde og kold!
Lad Natten omruge
Mit useete Leie!
Lad Døden mig eie
Bag Mure og Vold! —
Den evig dog ei skal beholde
Mit Legeme bag sine Volde.
s En tindrende Stjerne
Mig giver et Haab;
Den hist i det Fjerne
Skal Varme og lyse,
At ei jeg maa gyse
Ved Skygger og Raab;
Dens Glorie stedse skal stige,
Saa Dodsrigets Rædsler maa vige.
Høitidelig stille
Som Paaskedags-Nat
Skal Kroppen sig hvile
Fra Jordlivets Møie,
Til den i det Høie
Skal hæves saa brat,
Naar engang oprinder den Morgen,
Som udslukker Synden og Sorgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
