Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Paa mit Leie (1848) - Menneskeaanden (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Men naar mit Legem, træt og mat,
Til Hvile vorder bragt
For sidste Gang, i Dødens Nat
Paa Gravens Leie lagt, —-
Hvor skal min Aand da flyve fri!
O, Fantasil
Naar Himles Himle er det Rum,
J hvilket jeg skal svæve om
Med helligt Vingeslagl !
Da skuer jeg Evighedssyner.
— O, hellig og sod
Er Nattens halvdunkle Time!
Menneskeaanden.
Da Tiden Ved Jehovas mægtige Ord
Var fremkaldt af Evighedssvvbet,
Og dybt under Himlen den svulmende Jord
Sin Livsfylde herligen roded, —
Som Hovedjuvelen i Skabningens Ring
Da straalede Menneskeaanden,
Hvis Fylde udstrømmed som levende Spring
J Ordet, i Øiet, i Haanden.
Usynlig den var men vidunderlig stærk
— Skjøndt ukjendt som Vindenes Blæsen —
Og meer end alt Andet af Skaberens Værk
En Asglands af Guddommens Væsen.
Af Jehovas Hjærte det Kildevæld flød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
