Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Menneskeaanden (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Som risled i Menneskebarmen, (
Og frem af hans Øie det Flammelyn skjød,
Som gnistred i Øiet og Armen. »
Bevidstheden arvede Menneskets Aand
Som Forrang blandt Skabningevrimlen,
Som Kroppens og Sjelens usynlige Baand
Og Baand mellem disse ogHimlen,. ’
Som Brændso«unkt i Aandens det lysende Speil,
Der samled de adspredte Straaler,
Som Friheds, Selvstændigheds levende Seigl,
Det Punkt, som at nægtes ei taaler.
Med Tanken i Hjærte og Ordet i Mund »
Var Menneskeaanden et Billed
Af Guddommens inderste hellige Grund,
Som Skabelsesordet fremstilled;
Saa Sjelen med Følelse, Villie, Forstand
cMed Livskraft, med Lys og med Varme)
Som Fader med Sønnen og disse med Aand
Treenig hverandre omarme.
Fornuften —— som Lampe i Aanden og tændt
Ved Ilden fra Jehovas Alter —
Belyste Naturen, den Billedbog sendt
Fra Himlen med brogede Spalter.
Som Øie den klar-lig — ei vantro, skjønt stærk,
Et blændet·af O»vertro’s Taager -——
Beskuede Gud i hans herlige Værk,
Saae Glimt af hans Øie, der vaager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
